Vilkår for køb af hvalp

Vilkår for køb af hvalp

Det er vigtigt for os, at vores hunde kommer til hjem, der passer til dem. Det vil blandt andet sige, at vores hvalpekøbere skal have et aktivt hundeliv. 

Vores hunde er fra jagtlinjer – som i daglig tale kaldes Formel 1 Labrador eller Field Trail Labrador, til forskel fra den “Gammeldags Labrador”, som også går under betegnelsen Udstillingslabrador. 

En labrador – og særligt dem fra jagtlinjer –  er ikke en sofahund, som bare skal luftes et par gange om dagen. Den skal udfordres og have lov til at arbejde – gerne på jagt, men det vigtigste er, at hunden sammen med dens ejer har forskellige aktiviteter i hverdagen. 

Vi udvælger også vores hvalpekøbere blandt de henvendelser, vi får. Hvis vi ikke mener, at du/I passer til den type hvalpe, vi avler, betyder det ikke at vi synes, at du er en dårlig hundeejer. Det betyder bare, at vi ikke mener, at I er det rigtige match. 

Valg af hvalp

Vi bruger meget tid på at observere hvalpene og vurdere hvem der passer bedst til de forskellige hvalpekøbere. 

Måske forelsker du dig i en bestemt hvalp, men vi vælger hvem der skal have de forskellige hvalpe ud fra mange forskellige kriterier, og ud fra de mange timer, vi bruger sammen  med hvalpene. 

Vi tager selvfølgelig dine ønsker med i vores overvejelser, men i sidste ende er det vores ansvar overfor de små, at alle får det hjem hvor de passer allerbedst ind. 

Det er først når hvalpene er omkring 7 uger gamle, at vi vurderer hvilken hvalp der skal til hvilken familie.  

Det følger med

 

Hvalpene bliver stambogsført i Dansk Kennel Klub med DKK´s købsaftale
De bliver chipmærket og har sundhedsbog fra dyrlægen. 

De har fået deres første vaccination og 3 x ormekur.

Du får desuden tilbud om 12 måneders gratis medlemskab i Retrievernes Jagthunde Klub (RJK).

Hvis du ikke længere vil have din hund

 

Ønsker du at skille dig af med din hund, skal vi som opdrætter have mulighed for tilbagekøb. 

 

Garanti

 

Selvom vi vælger sunde forældredyr, kan uheldet alligevel være ude. 

Derfor har vi en garanti, som gælder indtil hundens 2 års fødselsdag.

Garantien træder i kraft hvis hunden får invaliderende hofteledsdysplasi (grad D eller E) eller invaliderende albueledsdysplasi (grad 2 eller 3). Der skal foreligge officiel dokumentation fra dyrlæge.

For at bevare garantien skal hunden holdes rimelig slank, ikke have været udsat for negative miljømæssige påvirkninger, samt det skal dokumenteres, at hunden udelukkende er fodret med et foder af prima kvalitet.

Hunden afleveres tilbage til os eller aflives af egen dyrlæge (dokumentation for aflivning skal foreligge).

Ønsker du på trods af en af disse lidelser at beholde hunden, leverer vi gerne en ny hvalp til 50% af normal salgspris. ,